Leenemaria Juliet Bruun

Personligt:
Leenemaria arbejder i krydsfeltet mellem sjæl, krop og psyke. Mellem det usynlige og det helt konkrete. Her skaber hun et rum for forvandling.
Leenemaria har taget rejsen på Den røde Vej. Det er i følge shamanismen smertens vej. Der er sikker flere af jer derude, der kender den. Man skal lære at gå vejen selv. Der er ikke særlig meget hjælp at hente, før man rækker ud via den åndelige verden. Så vælter hjælpen ind.

Lige nu er hun - ud over ceremonier, behandlinger og kurser optaget af at læse astrologi og bevæge sig mod 5. dimension.

I sit arbejde kombinerer hun shamanistiske metoder som runer, trommerejser og sjælehentning med moderne psykoterapi og funktionel medicin. Samtidig har hun en stærk jordforbindelse og stor viden om kroppen, kost, nervesystem, hormon ubalancer, dødsrejsen og funktionel medicin. Hun har selv gået vejen, - gennem sygdom, traumer og transformation - og fundet hjem til sig selv.

Hendes behandling starter der, hvor du er. Måske mærker du uro i kroppen, sorg i hjertet eller en længsel i sjælen.
Vi arbejder med det, der viser sig - og hun støtter dig både energimæssigt, fysisk og psykologisk.
Det kan være at få en sjæledel hjem, at finde din kraft igen - og få støtte til at bære det hjem i kroppen, i nervesystemet og i hverdagen.

Leenemarias rejse er dybt forankret i shamanisme og de oprindelige folks visdom både i Syd- og Nordamerika, samt Europa. Efter 22 års shamanistisk arbejde inspireret af De oprindelige folk i Nord og Sydamerika arbejder, hun nu med energierne fra Freja og Vanerne, og får hjælp fra runernes kraft til healing og clairvoyant vejledning.
Sejd, den gamle nordiske form for shamanistisk magi, er en central del af hendes arbejde. Her hjælper hun dig med at forbinde dig med dine egne intuitive kræfter og åbne op for en dybere åndelig indsigt.

For Leenemaria er healing ikke kun lys og indsigt. Det er også at drikke te, tage et fodbad, mærke sine ben og gøre små handlinger, der støtter din energi - Hun kalder det mikrohealing. Du får ofte en konkret opgave med hjem - ikke som pligt, men som en kærlig bro mellem det indre og det ydre.

Leenemarias mission er at støtte dig i at finde klarhed, styrke og ro, og at hjælpe din med at opdage din egen indre visdom, uanset hvor du er på din rejse.


Uddannelser og kurser:
2026: Uddannet astrolog.
2024: 2. Vølveindvielse.
Start 2023: Første Vølveindvielse.
2019: Transendental meditations indvielse.
2012-18: Kurser i tantra hos TNT og CHAI.
2003: Voksenunderviser fra Vordingborg Seminarium. 
1998-2003: Kurser i shamanisme hos Jonathan Howitz og Anette Høst.
1998: Kursus i Reikihealing.
1996- 1999: Kurser i healing, clairvoyance mm.
1996: Psykoterapeut fra Psykoterapeutisk institut.
1994: Merkonom i 6 fag.
1992: Kursus i pleje og omsorg for døende. Samt smertebehandling.
1985: Uddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Sygeplejeskole.


Kontakt Leenemaria på:
Tlf. 31167650. mail@frejassejd.dk